Jeg kalder det godt nok – Maiers mening, indtryk der bliver til udtryk.
Men flere gange dagligt udsættes jeg også for udtryk, der gør indtryk.
Som i dag, da en god veninde- på en næsten to timers lang gåtur – gav mig en kærlig opsang. Som jeg trængte til!
En opsang om den slags man godt selv ved, men ikke selv handler på! Og hun ramte plet. I sådan en grad, at jeg til sidst på måtte sætte fingrene i ørene, mens jeg sang “la la la la laaa” – og hun sagde, at nu havde hun vist sagt nok.
Men hun gav udtryk for noget, der gjorde indtryk!
Senere i dag – omkring skumringstid – (som i øvrigt er et ord sammen med tusmørke, der bruges for sjældent) fulgte månen mig på vej ud på skolen. Den hang så langt nede, så jeg næsten fik følelsen af at kunne nå den, hvis jeg stod lidt på tæer.
Kæmpestor, kuglerund og lysende smuk! Den var så flot, at jeg måtte holde ind til siden og tage et billede – som bare overhovedet ikke gengiver hverken indtrykket eller størrelsen.
Den var et udtryk, der gjorde indtryk.
Og så er der chilien. Som godt nok er i en helt anden kaliber. Men som gav så meget udtryk til en “thai-kokke-aften” i går, at jeg har mærket dens indtryk lige siden. Jeg har simpelthen haft chilifeber, hvis der er noget, der hedder det?
For måske var der liiige en eller to omkring det bord, der i de her “chili-Claus-tider”,godt kunne have fortalt mig, at det er en god ide at have handsker på, når man snitter et halvt kilo meget stærk chili!
Det startede lige så langsomt med en brændende, snurrende fornemmelse i mine fingre. Så bevægede det sig rundt i hele kroppen – og i øvrigt ALLE steder, hvor jeg ellers havde mine fingre efterfølgende. Det var meget afslørende. Er I klar over, hvor svært det er, IKKE at have sine fingre nogen som helst steder – selv om man godt ved, man ikke skal? Lidt lige som at spise en Berliner med sukker på uden at slikke sig om munden. Det er jo umuligt!!
Så jeg ætsede langsomt op natten igennem – i øjnene, da jeg havde kløet mig lidt der. Under øjnene, da jeg lige skulle tørre noget af. På panden, da svedperlerne skulle væk, inde i munden, da jeg lige skulle sutte lidt sovs af et par fingre (hvad f….. skulle jeg også det for?) og ja Einstein, selvfølgelig vaskede jeg da hænder. Omkring 48 gange! Da jeg oven i alt dette også spiste en chiliret, der er noget nær den livret, jeg helt havde glemt jeg havde – begyndte det også indefra. Min mave var smadret, sveden væltede ud af mig natten igennem og først i dag – efter den lange gåtur blev jeg langsomt mig selv igen.
Om jeg fatter, man gider stille op med chili- Claus – selvom de i dén grad også laver nogle
udtryk, der gør indtryk
på den helt vilde grinagtige måde.
Og om jeg fatter, man kan være så dum – næsten af falde i lige netop den fælde i disse dage.
Jeg var bare glad for at der var åbninger i min krop der ikke kløede i går aftes – for med min manglende impulskontrol havde jeg helt sikkert kløet igen – og det havde nok været en hel anden historie.
Som jeg vist nok har hørt om fra en veninde en gang.
Maiers mening 
Jeg så også den måne. Sikke et syn! Og fra nu af er du måske lidt mere påpasselig med den chili! 🙂
Ej, hvor vildt. Den store jord og kun en måne. Dig der og mig her – og samme måne 🙂 Knus