Hele familien Beha – direkte beslægtede med Troels Kløvedal –  min ungdomshelt –  i tirsdags-tv.

Mucho gracias for dejligt, afslappende, inspirerende, lærerigt og lykkeligt –  på den befriende måde – TV.

Hele familien Perfecto. Ægteskab kørende på 27. år. Halloooo. Som om. Tre skønne drenge, der garanteret er helt problemfrie. To af dem modige, selvstændige og dygtige nok til at sejle jorden rundt i tre år. Tre år . .

Hvor andre unge tumler og fumler. Ryger for mange smøger, drikker for meget alkohol, spilder deres tid og får clamydia (tal for dig selv, vil nogle gamle veninder her tilføje) – ser Paradise og spiller computer og lever deres liv gennem Iphonen (ja ja, overdrivelse fremmer forståelsen) Hvad gør de så? Sønner Fantastico. De sejler jorden rundt på Havanna. Optager enestående film af kæmpefisk (var det ikke hajer?). Kender alle haves dyreliv. Fikser alle problemer på bedste handyman stil. Besøger farlige bydele og undgår piratas i et af verdens farligste områder. Tør kravle helt op i masterne. Og svømme helt under skibet.

Hammerhajer. Hvaler. Manta rays. Delfiner. Brune kroppe. Lykkelige familier. Med gode værdier. Kurs mod Gulfu Dulco. Kan det blive sødere?

Jeg elsker det.

Efterkommere af min ungdomshelt Troels Kløvedal.

Og det er her, jeg tydeligt fornemmer den røde tråd i mit liv. .

Fra 1986 –  2014

Den løber da helt tydeligt for enhver, fra jeg som 16-årig gav Troels’ bog “Fra Tahiti til Thyborøn med Nordkaperen” til min veninde i fødselsdagsgave – som gav mig den tilbage igen. Læste alt, hvad han skrev efterfølgende. Tog til alle de foredrag, jeg kunne komme i nærheden af. Fulgte med i tv-programmerne. Skrev endda et brev til ham som 17 årig – i håb om, jeg kunne komme med ud på de store verdens have, men fik desværre afslag.

Jeg var for sent ude – fjorten dage inden afgang var besætningen fundet. Mærkeligt nok. Troede da sådan nogle var lidt mere impulsive og boheme- agtige.

Eller måske havde han bare luret, at jeg nok ikke kunne bidrage med så meget.

For jeg vidste (læs;ved) hverken noget om havet, dyr eller perler. Taler ingen eksotiske sprog. Kan godt blive en smule bange for det bundløse hav og kunne godt have mig selv mistænkt for at få skibskuller.

Og godt nok. For jeg havde sikkert fået barn med ham. Det var der så nogle andre, der gjorde.

Men nu sidder jeg her 28 år efter og ser på hans efterkommere. (Eiiijj, det går lige op for mig, at Mikkel Beha fandt sin kone for 27 år siden.. regne regne, tænke tænke – havde jeg nu været med på Nordkaperen..så var det da ikke Troels jeg havde fået barn med. Men Mikkel! Mikkel Beha!)

Men det er ok. Det går nok. For jeg har verdens dejligste datter, der også elsker at sejle. Elsker havet og dykning og mærkelige ting, der bevæger sig under havoverfladen.

Meningen er nu, at hun skal finde sammen med den skønne kaptajn Emil –  det er tydeligt at se. Og svigermor kommer med på næste togt.

Så binder vi sløjfen, en gang for alle – på den røde tråd!

Ps) Det er nok ikke nu, jeg skal fortælle, jeg måtte bindes til masten på et skib på Hawaii en gang på grund af søsyge. Men det er maaaange år siden. Jeg er blevet søstærk siden da.