http://www.youtube.com/watch?v=mfvZZwb3ZEg

Så skete det.

Jeg stemte blankt.

Er ikke en gang flov!

Ér voldsomt forvirret og frustreret og for træt til at skrive noget klogt. Om det.

Til gengæld kan jeg more mig over endnu en chili-Claus video. Denne gang med  undervisningsministeren Antorini. (tryk på øverste link. opsætningen driller mig)

Og lur mig om ikke chili til skoleeleverne bliver indført inden længe.

Det er jo evidensbaseret viden, at det kan få folk til at blive stille for en stund. Det virker sikkert også på elever. De er trods alt også en slags mennesker. Måske det endda hjælper til  at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Eller hvem ved, gør eleverne så dygtige de kan blive (helt modsat hvad vi tidligere har bestræbt os på) eller forhåbentlig styrker respekten og tilliden til os. Det er jo rart at få at mærke fra forældre og elever. Når det nu ikke kan mærkes fra politikerne.

Hvis ikke det virker, må vi jo prøve nogle af de andre gode ideer. Vi har lige som ikke noget valg.

Men kære folk:

Ved I, at den ekstra time de store elever får i dansk slet ikke er en ekstra time. For til gengæld for at give os den tager de Klassens tid?

Ved I, at den understøttende time eleverne skal have på alle klassetrin og som er medvirkende til den længere skoledag i mere end 75 procent af tiden må/og  vil blive varetaget af andre end skolelærere?

Ved I, at skoledagen bliver længere, men pauserne bliver kortere for eleverne?

Ved I, at på en skole som min – er vi nødt til at sige farvel til skolens flagskib: liniedage ( hver onsdag har vi fem timer med det samme fag, hvilket giver en enorm stor frihed til “anderledes og varieret undervisning –  med masser af muligheder for motion og bevægelse som vi rent faktisk benytter os af)?

Ved I, hvor svært det er at organisere, at 450 elever skal have mindst 45 minutters motion og bevægelse hver dag – når man på en skole som regel kun har én hal – og én gymnastiksal? Og alle skoler nok kender til problemet med elever, der slet ikke har lyst til at bevæge sig og er verdensmestre i undskyldninger for at undgå det –  specielt i overbygningen. Og det siger jeg selvom vi har en fantastisk sportsglad flok elever. Hurra for det.

Godt så –  ret skal være ret – vi behøver ikke ligge dem som samlet 45 minutter – fair nok. . .

Ved I så – eller kan I forestille jer, hvilket administrativt arbejde det vil blive at sikre sig og dokumentere, at hver eneste lærer i hvert eneste fag bevæger sig i ca. 6 minutter hver dag. Og mon nogen spekulerer over, hvem der skal stå for indsamling og formidling af den dokumentation?

Ved I,  hvilke problemer det pludselig giver, at få 8. klasses elever til konfirmationsforberedelse ved præsten – og  mon I ved, at resultatet bliver, de får skolegang til et sted mellem kl. 16 og 17 på de dage?

Mon nogen overhovedet går op i, at vi må sige farvel til vores fantastiske valghold, hvor vi lige netop har tilbudt “anderledes og varieret undervisning – endda med motion og bevægelse” med meget engagerede lærere.

Ved nogen egentlig hvor frustrerende det er, at få en hel masse uforståelige tåbeligheder  formuleret af folk, der ikke har været i folkeskolen siden de selv gik der for – tilsyneladende alt for lang tid siden – presset ned over sin dagligdag.? Og endnu værre – over de elevers dagligdag, som vi – tro det eller ej, faktisk rigtig godt kan lide, bekymrer os om og ønsker det bedste af – og for. (Ja, det er I nok mange der ved og kender fra jeres egen dagligdag)

Ved I egentlig, at vi er mange, der er helt med på, at vi kan blive bedre og gerne vil arbejde for den sag. Endda selvom det betyder ændringer af vores arbejdstid. Men for pokker, hvor ville det være dejligt, hvis det kunne være gjort i samarbejde og med tillid og respekt.  I ved – Kære regering – en slags teamsamarbejde, som (også) ligger jer så meget på sinde og med den form for “tillid, der skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis. – for at citere et af jeres egne punkter.

Vi kom vist lidt skidt fra start. .

I dag har jeg stemt blankt!

I morgen er der heldigvis atter en dag.